Til dig som gerne vil bære din egen historie. 


De smykker vi bærer igen og igen, har ofte en historie bag sig, som minder os om noget, som er dejligt at tænke på.


Har du guld og sølv liggende med affektionsværdi, du vil have smeltet ind i dit nye smykke, vil jeg gerne se det, så jeg kan vurdere og vejlede i anvendelsen af det.


Hvis du har en smule guld, men ikke noget anvendeligt sølv, kan jeg sagtens levere nyt sterling sølv og pynte med dit guld.


Du har også mulighed for at få dit smykke i nyt sterling sølv eller i 8,14,18 karat guld, men stadigvæk med din historie og symbolik.


Alt det finder vi ud af sammen, og jeg vil gerne høre din historie.